Ansøgningen skridt for skridt

1. Kontakt foreningen

Kontakt den forening, hvor flygtningebarnet ønsker at være medlem. Lav herefter en aftale om hold og startdato. Fortæl at Fritidspuljen betaler kontingentet, når ansøgningen er indsendt, behandlet og godkendt. 

2. Ansøg på hjemmesiden

Udfyld ansøgningsskemaet på Fritidspuljens hjemmeside sammen med flygtningebarnets forældre eller værge. Husk at du skal vedhæfte dokumentation for, at barnet opfylder betingelserne. Bemærk at din ansøgning først er gået igennem til behandling, når du modtager en kvittering på mail fra Fritidspuljen. Klik her for at få adgang til ansøgningsskemaet.

3. Aflever værdibeviset

Når Fritidspuljen har godkendt ansøgningen, modtager barnet et værdibevis med posten, som skal afleveres hos foreningen. Foreningen skal dernæst sende en faktura til Fritidspuljens e-mail inden værdibevisets udløbsfrist, hvorefter Fritidspuljen betaler kontingentet.